Barfodsforskerne er på Folkemødet 



Barfodsforskerne er mennesker med en ballast af erfaringsbaseret viden om at komme sig efter psykisk sygdom. De er alle dedikerede formidlere af viden om peer-støtte og om at bruge deres egne erfaringer i fagligt regi. De har vid og kant og er parate til at indgå i debatter om inklusion af borgere med psykiske vanskeligheder. Barfodsforskerne er til rådighed som paneldeltagere på Folkemødet på Bornholm 14 til 17 juni 2018. Kontakt dem for en aftale. Kontaktoplysninger nederst.


Kristine Schwarz

Skarp og dedikeret kommunikatør med en oprigtig nysgerrighed omkring relationer og dialog. Kristine har gennem egne erfaringer og sygdomsforløb fået skærpet sin opmærksomhed omkring mennesker og den måde, vi taler med hinanden på. Hendes interesse ligger særligt i den store gråzone, hvor man hverken er ragende psykotisk eller fuldstændig velfungerende. Når I møder Kristine, bliver jeres holdninger udfordret i en ærlig og empatisk dialog.

  

Petrine Severin 

Petrine har været aktiv på peer-støtteområdet siden 2013. Først som recovery mentor, sidenhen som projektkonsulent, underviser samt kursus-udvikler. Hun er en engageret debattør, dynamisk facilitator og erfaren oplægsholder med en særlig opmærksomhed på gensidig inspiration og læring. Hun formidler viden om peer-støtte ud fra egne levede erfaringer med psykiske vanskeligheder, hvor ressourcefortællingen er kernen - men også fra et professionelt ståsted, hvor hun har et skarpt blik på udvikling af peer-fagligheden og implementering af denne på arbejdspladser og i organisationer. Kreativitet er et vigtigt omdrejningspunkt i Petrines tilgang. Hun er særligt optaget af at undersøge de skæve vinkler og anderledes perspektiver og er altid nysgerrig på at finde nye veje til at holde gang i dialogen om peerstøtte.   


       

Christina-Regitze Pedersen

Brænder særligt for 3 mærkesager som er afstigmatisering af mennesker med en psykisk sårbarhed, at sætte seksualitet på dagsordenen på lige fod med de andre KRAM faktorer og at få peers til at være en fast integreret del på arbejdsmarkedet.
Christina-Regitze har selv en baggrund som folkeskolelærer, har taget diplomfag i socialpædagogiske arbejdsfelter i relation til mennesker med en sindslidelse samt diplomfag i projektledelse og organisation. Hun har læst til seksualvejleder. Hun har igennem flere år været ansat i firmaet Sindslidendes fokus, der blev stiftet fordi hun via sin egen psykiske sårbarhed manglede et sted hvor hun kunne være med hendes levede erfaringer. Hun har været konsulent flere steder b.la. i psykiatrien og ved Socialtilsynet.                                                                                                                                                  

Thomas Ravn

Han er ansat som projektkonsulent i Peer-Netværket Danmark og har skarpt fokus på at skabe samarbejde mellem aktører og et stort hjerte for jobskabelse inden for peer-området. Gennem egen livserfaring og langt sygdomsforløb har Thomas fået fokus på vigtigheden i, hvordan vi møder mennesket.  Han er en erfaren oplægsholder, og har blandt andet flere gange holdt oplæg for Kommunernes Landsforening. Når I møder Thomas, møder I en dedikeret og empatisk debattør som gerne udfordrer jeres holdninger og som gerne lader sig udfordre af jeres.   Det er vigtigt at peer-støtte-arbejdet udvikler sig i Danmark, derfor løfter vi i flok.                   
                                                                                                                         

 Simon Lambrecht Finne

Han har siden 2015 arbejdet som peermedarbejder i Rudersdal kommune og har arbejdet som underviser, individuel støtte, gruppeleder, foredragsholder, medarrangør af events, samt været projektmedarbejder på udviklingsprojekter. Simon har fokuseret på at skabe forløb, hvor der skabes værker; tekster, sange, eller film. Igennem sin praksis i Rudersdal og igennem sit speciale fra Roskilde Universitet har han specialiseret sig i kreative og æstetiske læreprocesser, sanselig kommunikation og livshistoriefortællinger. Simon producerer workshops, hvor begreber som fremtid, drømme, kreativitet og samskabelse er i fokus. Simon er smittende positiv og optimistisk og har et skævt og skarpt blik på mennesker og på omverdenen.





Tip: Ved kontakt send sms med ønske om at blive ringet op eller send en mail først.
Mailadresse
Sociale medier
Mobiltelefon

Kristine Schwarz

schwarzkrist@gmail.com
LinkedIn
28 70 56 85

Petrine Severin 

petrineseverin@yahoo.com
22 55 42 19

Christina-Regitze Pedersen



Thomas Ravn

thomas@peernet.dk
LinkedIn
21 97 70 87

Simon Lambrecht Finne

simonlfinne@gmail.com
LinkedIn
31 69 00 20

BARFODSFORSKER på Folkemødet er blevet til i et samarbejde mellem Peernet Danmark, SIND- Landsforeningen for psykisk sundhed og virksomheden Mentorlandet.